Roslings arv til journalistikken

10 februari, 2017

I august sidste år sendte jeg en invitation afsted til Hans Rosling. Ville han mon komme til Holland og tale ved en konference sammen med The Guardian, BBC og MIT? Vi ville gerne høre ham fortælle de forsamlede journalister fra Skandinavien, Europa, Afrika og USA hvordan hans arbejde med at vise et mere retvisende billede af verden gennem data var relevant for os, journalister? Jeg blev mødt med tavshed.

Der kom aldrig noget svar retur.

Jeg vidste naturligvis godt, at Rosling var meget efterspurgt og travl. Men mailen jeg skrev til, var hans private og givet til mig gennem gode kolleger i det svenske journalist miljø. 

Jeg tænkte, om der var noget i vejen.

Først to måneder senere kom der et svar og fra et helt andet sted.

Fernanda fra Rosling's Gapminder Foundation skrev retur. Hun beklagede og afslog invitationen. Professor Rosling tager ikke imod flere bookinger. Heller ikke næste år, vi kunne prøve at kontakte sønnen, Ola.

Igår kom så meldingen, der fik hjertet til at synke kollektivt hos mange verden over. Hans Rosling døde af kræft i bugspytkirtlen. Rosling er anerkendt som en dygtig statistiker og stærk formidler af data, der over mange årtier viser udviklingen i verdens tilstand når det kommer til eksempelvis sundhed, fattigdom, uddannelse og børnedødelighed. Hans overordnede budskab var, at det står bedre til end medierne fortæller. “Man kan ikke benytte sig af medierne, hvis man vil forstå verden”, lød det, da Rosling gæstede DR's Deadline i september 2015.

Men, de færreste ved nok, hvor stor en indflydelse Rosling faktisk havde på arbejdet med at udvikle og raffinere journalistikken. Det begyndte for år tilbage i jeres hjemland, nærmere betegnet på SVTs udenrigsredaktion. Her havde chef Ingrid Thörnqvist inviteret professoren ind og tale for sin redaktion af journalister:

"Det startede med en god gang skæld ud. I journalister forstår ikke noget om, hvad der virkelig sker i verden. I rapporterer kun om krig og elendighed sygdom og sult. Men sådan ser verden ikke ud, råbte han.”

Sådan skriver Thörnqvist om mødet. Roslings data og statistik gjorde varigt indtryk på de drevne udlandsfolk. Ingrid Thörnqvist fortæller hvordan hun sad med åben mund og røde kinder. Hun indså at redaktionens aktive rolle i at bringe et skævvredet billede af verden og hvordan de bar et medansvar for, at Sveriges befolkning ikke får retvisende information og viden om verden.

Det var startskuddet på en systematisk og langvarig indsats på SVT, hvor dækningen af Afrika var det første som blev ændret. Under overskriften “Det Nye Afrika” krydsede SVTs udsendte det afrikanske kontinent og fandt unge iværksættere med ambitioner, de uddannede og velformulerede politiske beslutningstagere og en voksende middelklasse. Også.

Det var i øvrigt en dækning som svenske NGOer vredt skældte SVT ud for. For, hvis fokus blev flyttet fra børn med udspilede maver til historier om fremskridt, så var de da bange for, at donationerne ville lide skade. Men, SVT fortsatte. Heldigvis.

Senere åbnede Rosling også danske journalisters øjne, mest prominent i form af DRs Deadline interview udført af studievært Adam Holm, som man fornemmer, fik vendt sin verdensopfattelse på hovedet, men virkede som om han tog det til sig.

Men, det var Ingrid Thörnqvist som åbnede mine øjne for værdien af Roslings arbejde ind i journalistikken. På journalistskolen i Holland hvor jeg i øjeblikket driver en afdeling for konstruktiv journalistik, har Roslings budskab fundet helt ind vores undervisningsmateriale. Vi har seks fokusområder for hvordan vi vælger at arbejde med konstruktive elementer i journalistik. Punkt nummer fem på listen kalder vi “The Rosling”.

WINDESHEIM'S CONSTRUCTIVE ELEMENTS IN JOURNALISM:

  1. Solutions: Adds a solution-oriented framing of news.
  2. What Now? Conveys a productive perspective about the furure, and about our ability to get there.
  3. Depolarization: Work against polarizing dynamics created by media.
  4. New Questions: Asks other questions to power, so-called victims and experts. (Resources, collaborations common ground and solutions.)
  5. The Rosling: Uses data to create infographics, explaining the news. Incidents->Context.
  6. The "De Correspondent": Engage and empower the public. Co-create with them.

Kort sagt underviser vi i hvordan brug af datasæt over længere tidsperioder giver os bedre mulighed for at bedømme om der i en sag er tale om fremskridt eller tilbagegang. Det skal “forklare” og løfte en nyhedshistorie, så vi går fra at dække enkeltstående hændelser (incidents) til at dække sammenhænge (context). Vores journaliststuderende lærer altså “The Rosling” og bruger det aktivt i deres arbejde. Nyhedsredaktioner vi samarbejder med, får den med i undervisningsmaterialet. På konferencer er “The Rosling” en prominent del af vores præsentationer. For os giver det mening, hvad den svenske professor sagde. Brug data til at se de store linjer i verden. Hvis der er tale om fremskridt, så husk at få disse med. Det kan sagtens gøres i sammenhæng med dækning som påpeger problemer.

I en verden hvor vi er ved at drukne i information, men hungrer efter visdom1) er Hans Roslings budskab og livsværk vigtigere end nogensinde, selvom hovedpersonen nu er blevet tavs.

Og det arbejde fortsætter. Også i nyhedsjournalistikken.

Cathrine Gyldensted
leder verdens første afdeling for konstruktiv journalistik på Windesheim Universitetet i Holland.

 

1) Citat: E. O. Wilson

Kommentarer

Det finns 0 kommentarer på sidan.


Kommentera
Kommentarer på Journalisten är till för yrkesdebatt och är förhandsmodererade. Det innebär att de inte kommer att publiceras direkt. Kommentarer som innehåller hat, hot eller personpåhopp kommer inte att publiceras. Journalistens ansvariga utgivare ansvarar även för kommentarsfältet.

Nyhetsbrev

Prenumerera på nyhetsbrevet

Säg upp din prenumeration här

Journalisten-podden

Senaste numret

Prenumerera

Ansvarig utgivare: Helena Giertta. Allt material är skyddat enligt lagen om upphovsrätt. Citera gärna, men ange källan. Information om cookies